Portefolio 3 lidt bedre... håber jeg...,

Alle snakker om vejret, men ingen gør noget ved det... ( Storm P. )
Indledning:
Som sømand er man altid opmærksom på vejret, og interesseret i hvordan det bliver i fremtiden.
På kortere indenskærs sejladser kan har det aldrig været der store problem, da vejret de fleste steder ikke ændre sig så hurtigt, men da mennesket for over tusinde år siden begyndte at sejle havsejlads blev problemet med at forudsige vejret straks af større betydning. På sejlskibenes tid var det en opgave for navigatøren at aflæse vejret, den organiserede viden på den tid var ret begrænset, men erfaringer blev videregivet i det uddannelses system som til stadighed er herskende i søfarten ( en slags mesterlære). Søfartsbranchen er en ret konservativ branche og det var da heller ikke den der fik ideen til at sætte viden om vejret i system. Den kom fra militæret, det der for alvor satte gang i oprettelsen af institutioner som havde til opgave at forske i vejr var i 1854, hvor et engelsk/fransk flåde belejring blev ramt af et uvejr i Sevaspool. Man mente at uvejret kunne have været forud set.
I Danmark blev det første metrologiske institut oprettet i 1872. En af punkterne som denne nye institution skulle varetage var at sprede sin viden til offentligheden.1
Jeg vil i denne opgave beskrive forskellige tekniske metoder der er blevet anvendt, igennem historien, til formidling af vejr information. Jeg vil også, ved hjælp af forskellige medie teorier, se på hvordan vejrudsigter er blevet formidlet til søfarten. Og har måden man formidler vejrudsigter til søfarten ændret sig efterhånden som man har fået flere og andre tekniske muligheder?
Dette er på ingen måde en fuldkommen liste over mulige metoder til kommunikation af vejrinformation til søfarten.
Radiohistorie
Omkring år 1900 kom en opfindelse som skulle få afgørende betydning for de metrologiske institutioner verden over: radio2... Opfindelsen af dette medie gjorde det muligt at udbrede vejrdata til skibe langt fra kysten. En begivenhed der fik sat skub i anvendelsen af radio til søs var forliset af Titanic, der med al tydelighed viste den forbedrede søsikkerhed radioen kunne give. Samtidig var sejlskibene på vej ud, og en ny generation af søfolk og skibe på vej ind ( dampskibe ). Med dampskibenes kommen blev et alvorligt problem, som vanskeliggjorde kommunikation til søs, løst, nemlig strøm. På et sejlskib i 1900 tallet var muligheden for at have strøm til en radio nærmest umulig, og fugt og salt ville hurtigt tage livet af den følsomme radio installation. Da det blev muligt at sende og modtage stemmer på radio blev medie anvendt til at sende vejrudsigter både som Broadcast ( en til mange ) eller On demand (via kystradio stationer til et skib, og for de områder som var aktuelle )
Kalundborg mellem og langbølge sender
I 1927 blev Kalundborg mellem og langbølge sender bygget, en milepæl i dansk radiohistorie. Også for formidlingen af vejrudsigter til danske skibe, da denne kunne høres fra Færøerne til Moskva3.
De udsendelser var/er ( transmission fra stationen blev indskrænket februar 2007 men forsætter til 2010 ) klassiske masse transmissioner, med meget lidt interaktion. Transmissionen af vejrudsigten er bygget op over en skabelon, hvor alt bliver oplæst efter et system ( som næsten er identisk for hele verden, så selv om man ikke forstår sproget kan man hvis man lære 10-20 ord få en ide om hvad der bliver sagt. Også i tilfælde af dårlige modtagerforhold kan man selv regne ud hvad der bliver sagt.)
DMI. Har og er meget beviste om måden de udtrykker sig på, det hænger måske sammen med at metrologi er et naturvidenskabeligt fag, og derfor er fagfolkene bag uddannet i at være præcise.
Med hensyn til kommunikationen imellem søfolk og metrologer er der faktisk tale om en kommunikation imellem fagfolk, og derfor er der en del afkodning af faglitterære termer, og noget ”indforstået snak”.
Før metrologen Henrik Voldborg kom på skærmen, var ord som høj og lavtryk, kold og varmfronter stort set ukendte termer for den brede befolkning. Man må sige at DR, og siden TV2 har gjort et stort arbejde for forståelsen af vejret i den brede befolkning. At man i dag ikke kan se en vejrudsigt i fjernsynet uden at få smidt madopskrifter og SMS afstemninger i hoved, er for mig en lidt kedelig udvikling.
Da dette medie er af den ”klassiske” slags altså et massemedie, og kommunikationsformen er transmission, er muligheden for interaktion imellem brugerne og mediet meget begrænset.4
Behovet for at interagere med mediet jo også begrænset, det der er behovet er at få leveret nogle ”hårde facts” om udviklingen i vejret, så man som ansvarshavende ombord kan tage sine beslutninger for sejladsen. Ved anvendelse af dette medie er, der for modtageren, ingen mulighed for lagring af vejr informationen. Dette er for søfolk heller ikke så aktuelt, da det er vejret lige nu, og i den nærmeste fremtid der er interessant, ikke hvordan det var i sidste uge.
Man kan også anskue vejrudsigts udsendelserne ud fra en Social ansvarlighedsteori5. Udsendelserne kan ses som en del af den Public service forpligtelse, som DR har. Der er ingen tvivl om at udsendelser som denne ikke ville have nogen plads på en kommerciel radiostation.
Fig. 1 Viser hvor udsendelserne fra Kalundborg senderen er placeret ifølge Bordewijks og Kaams figur.
Lyngbyradio
En anden mulighed for at få vejr information på radio er via kystradiostationer. I Danmark ligger hovedkvarteret i lyngby, derfor hedder kystradioen i Danmark lyngbyradio. Her kan man få sine vejrinformationer ”on demand”. For selve vejrmeldingen er der dog stadig tale om kommunikationsformen transmission, da brugeren kun har indflydelse på tidspunktet for transmissionen og ikke ret meget på indholdet. Men for selve bestillingen af vejrmeldingen er man i kontakt med ”pigerne” på lyngbyradio. Man skal huske på at et skib som regel er en lukket verden, hvor de samme mennesker (som regel kun mænd) går sammen i lange perioder, uden mulighed for at komme væk. Set i dette lys må man forstå at en hver form for interaktion med omverden er velkommen.
Heller ikke her er der nogen mulighed for lagring af information, men igen, er det ikke så nødvendigt.
De fleste kystnationer i verden har en ligende service.
Fig. 2 Viser hvor udsendelserne fra lyngbyradio ligger i Bordewijks og Kaams figur.
Vejrfax:
Med udviklingen af kommunikationsudstyr og computere blev det efterhånden muligt at sende data over radionettet. Man kunne med et specialdesignet modtagerudstyr få vejrkort hentet ned fra landbaserede radiostationer. Dette system hed vejrfax. Jeg tillader mig at tale om systemet i datid da systemet er under afvikling i dag og dets funktioner er blevet overtaget af en række hjemmesider, som jeg vil omtale senere.
Systemet havde mange begrænsninger, der var stadig tale om broadcast på bestemte tidspunkter, der var tale om datatransmission over en analog AM frekvens. AM Båndet er et meget langt rækkende, men lydkvaliteten er meget dårlig, og dataene blev sendt som lyd, præcist som en telefax ( hvis nogen stadig kan huske sådan nogle... ) Men med den dårlige lydkvalitet måtte man dele data op i pakker og sende hver pakke 5 gange, for at være rimelig sikker på at den blev modtaget korrekt. Dette gav en meget langsom overførsel, og til dels usikker.
Var man så heldig at modtage data i en rimelig kvalitet skrev modtageren et vejrkort ud på papir. Her var så mulighed for at gemme informationen, Har dog svært ved at forstille mig at det er blevet gjort i stor udstrækning, af samme grunde som tidligere nævnt, men muligheden var tilstede.
En fordel ved at modtage vejrinformation på papir var at man kunne vælge tidspunktet for hvornår man ville læse informationen. Samtidig kunne man vende tilbage og læse den igen ( hvis man havde gemt papiret) hvis man kom i tvivl om eller havde glemt hvad der stod.
Fig. 3 Viser hvor mediet vejrfax ligger Bordewijks og Kaams figur.
Navtex:
Er et tekstbaseret medie, det udsendes på FM båndet, som ikke har meget lang rækkevide ( ca 100km) men til gengæld er det en meget stabil frekvens. Navtex er et verdensomspændende system , som udsendes af nationale institutioner. Der sendes på 2 kanaler, en på engelsk og den anden på nationalsprog. På modtageren kan man vælge hvilken kanal man vil modtage på, ydermere har alle stationer en bogstavkode, så man kan fravælge de stationer som man ikke er interesseret i information fra. På Navtex kan man modtage mange andre informationer. De forskellige informationstyper har også en bogstavkode, sp man også her kan fravælge uønskede informationer. I dette medie er der taget skridt til at modvirke informations overload.
Grundlæggende fås modtageren enten med en papirprinter, eller med et digitalt display. Med papirprinter versioner er man selv herre over hvilke informationer og hvor længe man vil gemme dem. Med det digitale display er gemme funktionen begrænset af hukommelsen i modtageren, som variere lidt med forskellige mærker, men typisk kan der gemmes beskeder for et par dage.
Den vejrudsigt man modtager er bygget op på samme måde som den der bliver læst op i radioen, så den er let forståelig selv hvis der mangler et par ord indimellem.
Heller ikke med dette medie er der nogen særlig stor mulighed for interaktion, der er mulighed for at til og fravælge information, men der er tale om transmission så der er ingen mulighed for at vælge tidspunket for modtagelse af informationen.
Fig.4 Viser hvor Navtex ligger i Bordewijks og Kaams medie model.
Internet:
Med udviklingen af Internettet opstod der hurtigt et behov for mobile muligheder for opkobling til dette. Og efterhånden er dette også blevet muligt. Der findes en del forskellige sattelit baserede systemer ( Immarsat, Worldphone, iridium m.m.) Men da de alle har Internettet som ”slut mål” vil jeg nøjes med at beskæftige mig med vejrinformation på Internettet som et punkt.
På Internettet findes et væld af information om vejret, Hjemmesider med information på alle stadier, fra de rå satellitbilleder, til færdige prognoser for stort set alle egne af verden. Dette enorme udbud af information er ret umuligt, for amatøren, at finde hoved og hale i. den kommercielle søfart har deres egne metrologer ansat, til at give råd og vejledning til egne skibe, så de har ikke de store problemer med at få filtreret informationen.
Det er småskibene der står med problemet. I langturssejler miljøet, hvor jeg kommer fra, er en af de store emne når man mødes, og på hjemmesider omhandlende langturssejlads, hvor man finder god vejrinformation. Personligt syntes jeg at dette er den mest effektive metode til at finde de gode hjemmesider.
Jeg vil i denne opgave fokuserer på: http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/farvandsudsigter.htm
Det er Danmarks metrologiske instituts hjemmeside. Den har primært vejr information for danske områder, og farvandsudsigter er kun for danske områder. Visuelt er det en meget ren og systematisk opbygget side, ikke noget grafik der blinker eller andre tunge elementer. En lille diskret reklame fra en sponsor oppe til højre. Ellers er der en pæn blågrå baggrund, og en hvid tekstboks der fylder det meste af siden. Øverst på den hvide boks er et faneblads system, hvor man kan vælge det geografiske område man vil have vejr information om. Til venstre er en menu hvor man kan vælge hvilken form for information man vil have. Til højre er en boks med de seneste vejr nyheder.
Denne hjemmeside bære i det hele taget præg af at være meget overskuelig og præcis. Der er lagt stor vægt på det informative. Siden har også en dejlig mangel på interaktion med brugerne, på denne side skal man ikke tage stilling til andet end den information der er om vejret. Ikke noget med at blogge med en metrolog, eller skriv din mening om vejret, her er kun det man kommer efter... Metrologisk institut har bibeholdt den meget autoritative kommunikationsform. På trods af skiftende medier har de formået at beholde den samme form, stort set. Metrologisk institut har dog formået at udnytte nogle af de nye muligheder som weben har givet, de har på deres side linket sig sammen med farvandsvæsnet, som blandt andet er ansvarlig for vandstands målinger i Danmark, så mere information bliver stillet til rådighed for brugerne.
Fig.5 Viser hvor DMIs webside ligger ifølge Bordewijks og Kaams figur.
Afsluttende opsummering:
Man kan sige generelt for formidling af vejrinformation til søens folk, at den foregår som envejs kommunikation. Dette kan man også se på figurene 1-5, hvor alle medierne ligger i kolonnen til venstre, hvor informationen er produceret af en central myndighed. Som det også fremgår af figurene, er det eneste der skifter er om brugerne har kontrol over tidspunktet for distribueringen eller ej. Man kan se i figuren at der på intet tidspunkt har været information produceret af brugerne, jeg mener nu også at det er at foretrække. Når man har brug for pålidelig vejrinformation, vil jeg til en hver tid foretrække data der er blevet bearbejdet af en pålidelig og officiel kilde, frem for noget der er lavet af en ukendt ”amatør”. Noget som figuren ikke siger noget om er kvaliteten af informationen, man må sige at internettet levere klart den beste visuelle kvalitet, og i mængden af tilgængelig information er internettet også i klar front.
Men der foregår feedback fra søfarten til metrologerne. Nogle skibe der sejler i afsides egne sender aktuel information om vejret tilbage til metrologerne så de kan analysere den, og der igennem lave bedre modeller for fremtidens vejrudsigter. Men denne informations udveksling sker maskinelt, og der er ( som jeg ser det ) ikke tale om interaktion imellem brugere og udbyder.
Men ofte stiller jeg mig selv det spørgsmål: skal vi absolut være interaktive med alt? Der er snart ikke det radioprogram uden der er en SMS-afstemning eller aviser hvor man kan blogge med hvem som helst. Hvorfor skal vi det? Bare fordi de tekniske muligheder er der hvorfor skal vi så proppes med afstemninger og kommunikation af mere eller mindre meningsløs kareter? Hvem er det egentlig der skaber information overload? Er det ikke brugeren selv?
“Even the humblest cartoon character knows this, and I shall close by quoting the wise old possum named Pogo, created by the cartoonist, Walt Kelley. I commend his words to all the technological utopians and messiahs present. "We have met the enemy," Pogo said, "and he is us." “6
1 DMI
2 Wikipidia
3 Ingeniøren
4Jensen
5Klaus Brun Jensen s..52
6 Neil Postman

Portofolio 2 Ikke færdig, men den er der...

Problemformulering:
Gør rede for et selvvalgt digitalt netværksmedie (fx blogs, wikis, tagging, Libraything, Facebook, mm.)med fokus på medies egenskaber, funktion, brugere og muligheder for anvendelse mht. Vidensdeling, formidling og lagring. Desuden skal det valgte medie vurderes i forhold til et selvvalgt trykt medie (gerne med historisk perspektiv). I besvarelsen skal indgå anvendelse af relevant litteratur.
Jeg har valgt at kigge på Hjemmesiden: http://www.occd.dk/. Det er havsejlernes hjemmeside. Det har jeg gjort fordi den indeholder mange kommunikationsformer, og så er hav og langturssejlads min største interesse. Jeg har valgt at vurderer mediet i forhold til et traditionelt klubblad.
Den hjemmeside jeg har valgt at kigge på er startede som kommunikations side imellem medlemmer af havsejlerne, som er en forening af folk med interesse for langturssejlads, og som reklame for foreningen til potentielle nye medlemmer. Siden drives af foreningen.
Siden indeholder mange elementer, og navigation på siden kan nemt ske fra forsiden, som er opdelt. Til venstre er en smal liste af emner som man kan klikke sig videre på. Midt på forsiden er et bredt felt med sidste nyt fra de skibe som er ude og sejle, med flotte billeder som kan fange læserens opmærksomhed. Til højre er en kolonne med kontakt information.
Denne hjemmeside kan anvendes på mange måder, den kan bruges som underholdning for sofaskippere, som lidt benzin til at holde drømmene i gang, den kan også anvendes som informations side for medlemmer af havsejlerne, eller til at holde sig orienteret om hvor forskellige både og skippere befinder sig i verden. Skibene kan afgive positions rapporter til hjemmesiden (igennem web-masteren) lidt lige som en blog.
Den kan også anvendes til selveksponering og selviscenesættelse, en funktion som mange sider på Internettet har.
Som vidensdelingsportal er siden meget anvendelig, for det første kan man orienterer sig om hvilke skibe der har været hvor og hvornår, mange af skibene har skrevet artikler om deres ture. Mange skibe har lavet links til deres egen hjemmeside, hvor man kan finde mere information. I margen til venstre er også lavet links til og fra medlemmer som har eller mangler specialvinden om emner relateret til langturssejlads.
Siden kan også anvendes som portal til andre hjemmesider, den har en links samling, ikke så stor, men antallet af hjemmesider omhandlende langturssejlads er også begrænset.
Siden har også en gastebørs, som har til formål at skabe kontakt imellem skipper og folk som vil med ud og sejle.
Med hensyn til lagring af viden, sker den mest på medlemmernes egne hjemmesider, der er dog lidt lagring på klubbens hjemmeside.
Man kan se siden som en mulighed for sejlende globetrottere til at holde kontakt, lige meget hvor på kloden man befinder sig, og uafhængigt af en fast fysisk adresse. En mulighed som ikke var tilstede før internettet. At socialisering uafhængigt af hvor man befinder sig er blevet mere udbredt med internettets fremkomst er blevet undersøgt af utallige sociologer1.
En klubhjemmeside har generelt den fordel i forhold til et klubblad at den er tilgængelig for alle, der har en Internet adgang. Og den kan søges via søgemaskiner, så interesserede kan finde den. I modsætning til et klubblad, som ville være meget omkostningsfuldt at give den eksponering.
En hjemmeside er også mere dynamisk end et trykt klubblad, og der kan udgives informationer til alle (online) medlemmer med kort varsel. Man skal bare passe på at man ikke hægter de medlemmer af som ikke har internet adgang. Man kan se at havsejlerne ikke har sluppet det trykte medie, da der er et punkt der hedder flyvefisken, som er det trykte klubblad, i menuen til venstre.
1 Castells s. 121-125

Ha! der fik jeg den til at virke igen! :-)

Efter at have bøvlet med adgangskoden et stykke tid fik jeg den til at virke! YES!

Mig og medier...

Medier har siden tidernes morgen været en meget vigtig del af menneskenes sociale netværk, en måde hvorved man har kunne formidle viden til kommende generationer, eller til resten af stammen. Medier har også været en måde at skabe social sammenhængs kraft, med eksempelvis fælles historier.

For mig personligt har jeg et meget ambivalent forhold til medier. På den ene side er jeg meget nysgerrig og vil gerne vide hvad der sker i verden omkring mig, på den anden side har jeg en skræk for den påvirkning som jeg umærkeligt vil få igennem budskaberne i medierne. Jeg mener især at de hurtige medier ( fjernsyn, Internet, radio osv.) er nogle man skal være varsom med, da de bliver brugt i det daglige, og påvirkningen derfra er derfor meget massiv.
Så for mig er medier noget man skal omgås med omtanke, og selv langsomme medier som bøger, har en påvirkning.

Medier er mange ting. Meget diffust at beskrive. Medier kan bruges til at offentliggøre eller gemme viden. Nogle medier er beregnet til kort tids brug ( Aviser, Radio, Tv...) Andre er beregnet til længere brug ( Bøger, Video, DVD...) Nogle medier er håndgribelige, andre er ikke så nemme at definere.

På trods af min skepsis med hensyn til mediernes påvirkning bruger jeg mange medier i min hverdag. Noget af det første jeg gør om morgenen er at tænde radioen, så jeg kan høre hvad som er hændt ude i verden i nattens løb. Min mobiltelefon er sjældent langt væk ( kun når jeg ikke kan finde den ). Bøger er også en vigtig del af min hverdag, og min computer vil jeg nødig undvære. Internettet har jeg ikke brugt ret meget, og jeg har for det meste brugt det fagligt ( Opgave skrivning og informations søgning ). Min USB nøgle er også et vigtigt medie for mig.
Der er sikkert mange flere medier i min hverdag, som jeg ikke lige har tænkt over. Glæder mig til at lære meget mere om dem...

Første indlæg...

Hmm.... Tror sku det virker... :-)